Når succesfulde kunstnere ser tilbage på deres karriere, er det sjældent uden svære kampe bag kulisserne. For den kendte sangerinde Randi Laubek har en af livets absolut største kriser været den periode, hvor hun blev ramt af alvorlige stemmeproblemer. Det var en skrevet virkelighed fuld af afmagt, som pludselig ramte hende midt i karrieren.
I en alder af 52 år og med base i København ser hun i dag tilbage på en tid, hvor det meste føltes usikkert. Hun har altid haft en stemme, der teknisk set har været udfordret på grund af kompleks musik med store registerskift. I de unge år kunne hun bare synge igennem udfordringerne med ren muskelkraft. Men da alderen sneg sig ind for omkring 10-15 år siden, mærkede hun pludselig en brutal ændring. Kroppen ville simpelthen ikke det samme som før, og det føltes fuldstændig forfærdeligt.
Det var en naturlig biologisk udvikling, hvor stemmen ændrede sig, og selvom mere dybde kan være dejligt, lå mange af de sange, hun skrev som 15-16-årig, til en markant lysere stemme. Men selve det at opleve deciderede problemer var hård kost. Hun følte, at hun mistede sit livs helt store holdepunkt. Den dybe frihed og den ubesværede glæde ved at synge frit forsvandt i en mørk periode, fordi stemmen simpelthen kom til kort over for hendes ambitioner.
Følelsen kunne sammenlignes med en sportsudøver eller en balletdanser, der pludselig oplever, at kroppen svigter og ikke længere kan udføre de vante bevægelser. Det var en regulær sorg, fordi stemmen er så tæt knyttet til det kropslige. Udvej fantes dog, da hun tog tyren ved hornene og opsøgte sin gamle sanglærer, Anne Rosing.
Det blev startskuddet til en ekstremt grundig proces, der mindede om at starte i første klasse igen. Hun måtte genopfinde teknikken helt fra bunden. Det var en nørdet rejse bestående af benhård træning, teknik og masser af arbejde. Indsatsen bar frugt, og det gav en enorm tro på tilværelsen at mærke, at stemmen kunne finde nye veje og bære igennem på en frisk og anderledes måde.
