Katerina Pitzner har truffet en række dristige og skelsættende valg gennem sit liv, både når det gælder hendes professionelle virke og hendes private tilværelse. Beslutningen om at pakke tilværelsen sammen og flytte til Italien var endnu et stort skridt på denne vej. Målet var simpelt, men dybt nødvendigt: at skabe en fysisk og mental afstand til den velkendte hverdag derhjemme for at bane vejen for helt nye tanker og indeblevne perspektiver. Det fortæller hun hudløst ærligt om i et stort portrætterende interview.
Nu ser hendes tilværelse markant anderledes ud under de sydlandske himmelstrøg. Det er en hverdag, der adskiller sig fuldstændigt fra den, hun forlod i Danmark. Ikke blot fordi hun beskæftiger sig med helt andre ting, men i høj grad også fordi hun ikke kender et eneste menneske dernede fra starten. Selvom det måske ændrer sig med tiden, nyder hun i fulde drag den ultimative frihed ved at kunne færdes over alt uden nogensinde at risikere at falde over nogen, hun kender i forvejen.
Hun beskriver sin nuværende tilværelse som dybt fredfyldt og harmonisk. Hun deler bolig med sin yngste datter, Ophelia, som snart er færdig med sine studier, hvorefter de må lægge en ny plan for fremtiden. Hverdagene flyder af sted i et roligt tempo, hvor der bliver gået lange ture med lille Eddie – hunden, som tidligere tilhørte Elvira, og som Katerina nu har overtaget ansvaret for. Resten af tiden går med skrivning, pasning af hendes metafysiske brevkasse, spirituelle readings over Zoom og ikke mindst masser af dybe, uafbrudte tankeprocesser, som hun kan fordybe sig i i flere døgn ad gangen.
Trods den store kærlighed til det italienske liv er hun fuldstændig klar over, at opholdet ikke nødvendigvis er permanent. Det skyldes ikke mistrivsel, men snarere hendes konstante indre trang til fornyelse og det faktum, at hun altid føler sig lidt på vej mod nye horisonter. Hun betragter sig selv som en af de sjældne personer, der overhovedet ikke oplever stress eller uro ved at flytte til et helt nyt sted. Tværtimod finder hun en enorm inspiration i at slå rødder et sted, hvor man er fuldstændig blank på forhånd.
Inden hun overhovedet tog springet og flyttede permanent, rejste hun derned af flere omgange for at mærke efter i kroppen, hvordan energien føltes. Hun studerede gadelivet, de lokale kaffebarer og den særlige atmosfære i de gamle kirker. Selvom hun ikke definerer sig selv som religiøs, fascinerer de pompøse rum og den særlige ånd i kirkerne hende dybt. Dertil kommer den overvældende natur med de mægtige bjerge, som giver hende en følelse af frihed, der minder om den, hun oplever højt oppe over skyerne i en flyvemaskine, hvor alle jordiske begrænsninger forsvinder, og det bliver muligt at få det store overblik over tilværelsen.
View this post on Instagram
