Da multikunstneren Troels Trier gik bort i en alder af 86 år, efterlod han sig ikke blot et idyllisk landsted på Fyn, men også et mildest talt usædvanligt dødsbo. Blandt arvestykkerne var en særdeles forkælet og tam krage ved navn Otto Kragh, som kunstneren havde delt tilværelse med i hele 15 år. Historien om den fjerklædte ven tog sin begyndelse, da den som spæd faldt ned fra et træ og brækkede en vinge. Troels Trier sørgede for dyrlægehjælp, men naturens hårde orden betød, at andre krager efterfølgende forsøgte at tage livet af den, da den ikke længere mødte artsfællernes strenge krav. Fuglen flyttede derfor permanent ind i atelieret, hvor den levede et liv i sus og dus i et indendørs bur. Her blev der ikke sparet på luksussen, når der for alvor var fest i gemmerne.
Den fik både champagne og ostepops, og ifølge familien fik den en særlig refleks, når den spiste gæret frugt, så den spredte vingerne ud for at holde balancen, hvis den skulle vælte til den ene eller anden side. Det luksuriøse dyreliv havde dog sin pris, og det betød ifølge sønnen Tobias Trier, at der herskede en temmelig kraftig lugt i atelieret. Da dødsboet skulle tømmes, stod familien over for en svær beslutning om kæledyrets fremtid, og her faldt der en drastisk afgørelse. Tobias Trier endte med at tage sagen i egen hånd og aflive kragen, selvom han indrømmer, at han intet kendskab havde til den slags handlinger på forhånd. Efter drøftelser med sin storesøster og en nabokone blev ideen om at slippe den løs i skoven hurtigt skrottet af frygt for, at den ville blive revet i stykker af andre vilde dyr.
Iført handsker tog han fat om det tamme dyr, som fuldstændig uvitende om sin skæbne faldt fuldstændig til ro i hans hænder, fordi den naivt troede, at “far” var der til at passe på den. I det øjeblik slog musikeren fuglens hovede så hårdt som muligt ned i cementhåndvasken i atelieret, hvilket han nøgternt betegner som den gængse metode til at aflive dyr på, når man står i en sådan situation efter et dødsfald.
