Tv-værten Petra Nagel tager os med helt ind i sit mørkeste og mest smertefulde kapitel. Den altid sprudlende og folkekære profil åbner nu op for de sværeste år i sit liv – dengang spejlet var hendes allerstørste fjende. I dag tøver hun ikke med at sætte ord på de direkte modbydelige gloser, som hun konstant udsatte sig selv for. Klam, ulækker, stor, fed og slasket var blot en lille del af det nådesløse vokabularium, der hærgede hendes tanker.
Det var en lang og opslidende kamp for den kendte tv-vært, som følte sig fuldstændig forkert i sin egen krop. Vejen mod at kunne kalde sit eget ydre for både stærk, sej og kraftfuld har været alt andet end nem. Det har krævet utallige timer i et dybt opgør foran spejlet, at gå igennem en graviditet og lade tiden arbejde. I podcasten Mit yngre jeg løfter hun sløret for, hvordan det hele startede.
Tilbage i midten af tyverne tog det mørke selvbillede alvorligt overhånd. Petra husker en særlig periode som den absolut værste, hvor hun talte mest grusomt til sig selv. Det var her, hun gled ind i en mønsteradfærd, som hun i dag betragter som en Reel spiseforstyrrelse. Hun stod markant mindre på ski end den mængde af tunge, fede fadøl, baguettes, dijonnaise og franske oste, som hun konsumerede. Resultatet var en konstant følelse af at være udspilet.
Når hun ser tilbage på dengang, er det med en enorm alvor og en dyb ærgrelse over, hvor utroligt meget energi hun spildte på blot at syntes, at det hele var noget lort – og især hendes krop. Det var som at gå rundt med et par kulsorte, onde briller på. Alt i hendes tilværelse blev farvet og påvirket af den knugende knude indeni. Hvorfor så hun ikke ud som de andre? Hvorfor kunne hun ikke bare være anderledes? Sammenligningen med andre kvinder var uundgåelig og opslugte alt.
Vendepunktet kom under en roadtrip til USA sammen med veninderne. Det var allerførste gang, nogen i hendes nærhed rent faktisk påpegede den destruktive opførsel. Selvom det var et tabubelagt emne uden et rigtigt sprog dengang, tog veninderne fat i hende og overfusede hende med sandheden: Hun var simpelthen nødt til at begynde at behandle sig selv ordentligt.
Ordene faldt dog på stengrund i første omgang. Problemet strakte sig langt ud over lidt mavefedt; det var et bundløst, ødelæggende dårligt selvværd. Hun sultede sig selv, overspiste voldsomt og kastede herefter op i en skadelig spiral. Først da hun indså, at hjernen tror på alt det skrald, man fylder i den, begyndte forandringen. I dag tvinger hun sig selv til at tale pænt i spejlet. Hvis den flade bagdel eller maven driller på en træt dag, tager hun et bad og minde sig selv om, at hun ser dejlig ud – og at arbejdet med kroppen må vente til en anden god gang.
